Billedsiden

Denne gang: mindre tekst, mere billede. De er måske ikke så pittoreske, men beskriver hvor osv. jeg befinder mig og går rundt.

Baggrundsbilledet tog jeg sidste gang jeg var i Rom; det er fra den mest bedårende appelsinhave i Aventino. Faktisk har den også den bedste udsigt over Rom, bedre end Gianicolo. Appelsinsorten er forresten af en sådan slags så den kan være flot og orange næsten hele året, men dog smage dårligt. Smart udviklet!

Dette er en pæn lille gade ikke så langt fra mig:

Gode gamle Romulus og Remus, som diede hos en ulv:

Dejligt vue/vista til Isola Tiberina. Øen kan man kun krydse samt spise på én restaurant, resten er et hospital.

Hihi:

Vilkårlig cute gade i Trastevere:

Vilkårlig cute gade nær Piazza di Spagna (turisthelvede). Selv her serverer de dog en god spaghetti vongole 🙂

Jeg synes disse to er et godt par:

Piazza di San Giovanni in Laterano nær mig:

Min gade. Men ikke mit hus:

I prangende Basilica di San Giovanni in Laterano. Det er den første kristne kirke i Rom og fungerer stadig som pavens sæde som biskop i Rom. Interiøret er fra pave Innocent Xs jubilæum i 1650. Bonus: Det siges at monumentet for pave Sylvester II sveder og sprækker når en paves er nær. I denne kirke faciliteres der i øvrigt skriftemål på VIRKELIG mange sprog.

Onsdag var jeg på Gianicolo, en høj vest for Trastevere. Her lavede jeg lektier, slikkede sol og kiggede ud over byen:

Dette er mit skønne, dejlige  internetspot i Trastevere. :

Hver onsdag eftermiddag/aften tager Sylvia, der er lærer på skolen, dem der vil med, på rundvisning forskellige steder i byen. Denne gang var det Campidoglio og kirken Santa Maria in Ara Coeli. Alle søjlerne er forskellige fordi kirken blev bygget af hvad man lige kunne finde rundt om i ruinerne. Genbrugskirker er sjove. Her i kirken er der en lille, grim, buttet figur af babyjesus i guldtøj. Ham kan man skrive til (undskyld dårlig billedkvalitet. Dét er sguda lidt corny.

Udenfor var der nogen der fik taget bryllupsbillede, hvor intet var overladt til tilfældighederne. Tre mænd om at få skørtet til at blafre helt rigtigt! Næsten helt russiske tilstande…

Om aftenen lavede tyskeren Bettina mad hjemme hos sig, og der bor også Nathan (England, tv. Helt klart homo (heldigvis også erklæret), han elsker Melodi Grand Prix og ”Eat, Pray, Love”-bogen. Nogle gange må man gerne tegne stereotyper… Derudover er han vildt passioneret med sprog, har lært sig selv lidt polsk, lidt hebraisk, lidt arabisk, lidt dansk, og fransk, spansk) og Etam (Israel, tv.). Vi talte om spændende ting, såsom mere vergangenheitbevältigung, både for Israel, Palæstina og Tyskland, både nu som før. Det er vildt spændende at snakke med Etam fordi han har oplevet det vi andre bare læser om og teoretiserer over. I Jerusalem arbejder han frivilligt for udsatte unge (”Teenagers at risk”). Han er 19 år, vildt reflekteret og har et godt hjerte. Jeg er imponeret.

…Og nu går solen ned over Forum Romanum og bloggen:

Slut på min bulletin. Jeg har det godt og føler mig mere og mere tilpas her. Men jeg vil selvfølgelig stadig vildt gerne høre fra DIG!

La prima lettera da Roma

Velkommen til min blog! Her vil blive fortalt om hvad jeg foretager mig og tænker i Rom og omegn. Bloggen her er ikke et narcissistisk forsøg på at udbrede hvilke sko jeg har købt, hvem der var dum i køen, hvad der er på udsalg og andre uvedkommende navlepillerier. Det kan være du ikke finder det vedkommende alligevel, men…

Først: Jeg har det godt. Det er mærkeligt at være så fremmed som jeg er og ikke kender hverken mennesker eller by.

Nu: Jeg har lige haft timer på skolen og er nu på en god café i Trastevere, får et glas rødvin + chips.

Jeg ankom lørdag aften, hilste på min russiske roommate, og blev vist rundt i lejligheden af den ældre italienske ejer, som ikke bor der. Han hedder Giampaolo og har hele mit soveværelse fuldt (seriøst fuldt) af tegneserier. Han viste mig rundt og forklarede på italiensk, og jeg ved ikke hvordan og hvorfor jeg forstod det, men det gjorde jeg.

Lejligheden er kæmpestor, og udover russeren bor der en argentiner, Maria Teresita. Hun snakker vildt hurtigt og dropper alle s’er alle steder. Mig med mit spansk-italienske har lidt svært ved at følge med… Vi bor i San Giovanni, som er lige syd og uden for bymuren. Jeg ville på en måde gerne længere ind mod centrum, men jeg har besøgt en af de andre lejligheder, tæt på Colosseum, og den var slet ikke til at hygge sig i, meget lille, mørk og tæt. Det tager heller ikke mere end 15-20 min. at gå til Colosseum og på vejen møder man nogle dejlige gader lige ved Chiesa San Clemente. Over for lejligheden ligger et dejligt supermarked, og tæt på ligger også en skøn sardinsk restaurant og et madmarked. Så det hele er sådan set meget godt. Udsigten fra altanen ser således ud:

Og lejligheden ser sådan ud:

Søndag var en mærkelig dag, på en måde meget hyggelig, jeg gik og gik og gik og indtog Rom på min egen måde. Sov dårligt om natten fordi alle sanser fik nye udfordringer, så jeg fik også en lur i Villa Borghese, en meget smuk park. Fik tiramisù og et glas hvidvin kl. 17, noget de på restauranten grinede meget ad. Jeg selv syntes det var en glimrende blanding!

Mandag startede skolen 8.30, og jeg tog en test for at finde ud af præcis hvor mit niveau var. Der starter nybegyndere hver uge, så man kan også hoppe på det hold som er startet en uge tidligere. Det gjorde jeg. (Testdamen var imponeret over det jeg kunne uden nogen sinde at have taget et kursus. Jeg er nok lidt stolt… 🙂 ) Jeg har timer hver dag 14.15 – 17.30, og lærerinden er god. I dag har jeg talt med hende om at jeg finder grammatikken for let, men har brug for dette niveaus konversation. Det er en lidt svær blanding. pronominer, artikler etc. skal jeg bare præsenteres for, og så forstår jeg det. Jeg er nybegynder som de andre, men lærer det hurtigt. Lærer Loredana, meget smuk og afslappet velklædt, sagde at hun var enig, men at vi går hurtigt frem, og næste uge handler det om tider osv., hvilket jeg bestemt ikke er hjemme i. Selvom jeg har bøjet verber på Gyldendal 🙂

Skolen ligger i øvrigt helt fantastisk, 5 min. fra Piazza Navona (som jeg ikke finder ret spændende), ad smukke, smalle gader, lige som vi kender Bella Roma (dette skal siges med klingende amerikansk accent).

I går var jeg ude med en tysk pige mødt på skolen; vi skulle have hentet Maria Teresita (Tere) hjemme hos os, men hun var der ikke. Derfor skrev vi denne seddel, på en skøn forening af spansk og italiensk:

Dernæst fik vi en supergod pizza og husets hvidvin, og jeg prøvede friterede squashblomster. Det lyder magisk, men smagte bare af friture, og lidt af al den ost der var i…

I dag har jeg brugt formiddagen på at købe ost fra Siena og verdens bedste foccacia bianca og dernæst været på MAXXI, et (meget) moderne museum nord for Piazza del Popolo. Bygningen er tegnet af Zaha Hadid og meget spændende. Kunsten var til gengæld alt for moderne til mig. Så jeg kiggede lidt på kinesiske bylandskaber og noget vergangenheitsbevältigung og lidt andet jeg har glemt.

Alle mine nytillærte færdselsregler bliver i øvrigt gjort fuldstændig til skamme her. Spærrelinjer, nul overhaling i vejkryds, højre vigepligt, trafiklys, vognbaner osv. osv. er ikke noget man overholder. Som fodgænger føler jeg mig i midlertid sikker, de lader til at se én hver gang.

Alt for nu. Tak fordi du læste med!

Laura