Denne gang: mindre tekst, mere billede. De er måske ikke så pittoreske, men beskriver hvor osv. jeg befinder mig og går rundt.
Baggrundsbilledet tog jeg sidste gang jeg var i Rom; det er fra den mest bedårende appelsinhave i Aventino. Faktisk har den også den bedste udsigt over Rom, bedre end Gianicolo. Appelsinsorten er forresten af en sådan slags så den kan være flot og orange næsten hele året, men dog smage dårligt. Smart udviklet!
Dette er en pæn lille gade ikke så langt fra mig:
Gode gamle Romulus og Remus, som diede hos en ulv:
Dejligt vue/vista til Isola Tiberina. Øen kan man kun krydse samt spise på én restaurant, resten er et hospital.
Hihi:
Vilkårlig cute gade i Trastevere:
Vilkårlig cute gade nær Piazza di Spagna (turisthelvede). Selv her serverer de dog en god spaghetti vongole 🙂
Jeg synes disse to er et godt par:
Piazza di San Giovanni in Laterano nær mig:
Min gade. Men ikke mit hus:
I prangende Basilica di San Giovanni in Laterano. Det er den første kristne kirke i Rom og fungerer stadig som pavens sæde som biskop i Rom. Interiøret er fra pave Innocent Xs jubilæum i 1650. Bonus: Det siges at monumentet for pave Sylvester II sveder og sprækker når en paves er nær. I denne kirke faciliteres der i øvrigt skriftemål på VIRKELIG mange sprog.
Onsdag var jeg på Gianicolo, en høj vest for Trastevere. Her lavede jeg lektier, slikkede sol og kiggede ud over byen:
Dette er mit skønne, dejlige internetspot i Trastevere. :
Hver onsdag eftermiddag/aften tager Sylvia, der er lærer på skolen, dem der vil med, på rundvisning forskellige steder i byen. Denne gang var det Campidoglio og kirken Santa Maria in Ara Coeli. Alle søjlerne er forskellige fordi kirken blev bygget af hvad man lige kunne finde rundt om i ruinerne. Genbrugskirker er sjove. Her i kirken er der en lille, grim, buttet figur af babyjesus i guldtøj. Ham kan man skrive til (undskyld dårlig billedkvalitet. Dét er sguda lidt corny.
Udenfor var der nogen der fik taget bryllupsbillede, hvor intet var overladt til tilfældighederne. Tre mænd om at få skørtet til at blafre helt rigtigt! Næsten helt russiske tilstande…
Om aftenen lavede tyskeren Bettina mad hjemme hos sig, og der bor også Nathan (England, tv. Helt klart homo (heldigvis også erklæret), han elsker Melodi Grand Prix og ”Eat, Pray, Love”-bogen. Nogle gange må man gerne tegne stereotyper… Derudover er han vildt passioneret med sprog, har lært sig selv lidt polsk, lidt hebraisk, lidt arabisk, lidt dansk, og fransk, spansk) og Etam (Israel, tv.). Vi talte om spændende ting, såsom mere vergangenheitbevältigung, både for Israel, Palæstina og Tyskland, både nu som før. Det er vildt spændende at snakke med Etam fordi han har oplevet det vi andre bare læser om og teoretiserer over. I Jerusalem arbejder han frivilligt for udsatte unge (”Teenagers at risk”). Han er 19 år, vildt reflekteret og har et godt hjerte. Jeg er imponeret.
…Og nu går solen ned over Forum Romanum og bloggen:
Slut på min bulletin. Jeg har det godt og føler mig mere og mere tilpas her. Men jeg vil selvfølgelig stadig vildt gerne høre fra DIG!
Il dolce far niente 